Køb Bitcoins til online handel

Køb Bitcoins til online handel

 

Flere steder på internettet kan du betale med Bitcoins. Mange hjemmesider og webshops ser nemlig Bitcoins på lige fod med andre betalingsmidler, og enkelte steder er der endda fordele ved at benytte Bitcoins.

 

Her ser vi nærmere på, hvordan du erhverver dig Bitcoins og hvordan du betaler med dem.

 

Sådan køber du Bitcoins

 

Køb Bitcoins hvis du gerne vil have et nemt og hurtigt betalingsmiddel til flere portaler. Antallet af hjemmesider, hvor du kan betale med Bitcoins, er efterhånden stort. Så lad os med det samme se på, hvordan du får fat i Bitcoins.

 

Først skal du downloade en wallet. Det kan du gøre til både mobil og computer. Der er mange varianter at vælge imellem, så vi anbefaler, at du læser nogle nærmere anmeldelser på nettet. Et Bitcoin wallet der er populær og velfungerende er for eksempel BRD, der benyttes til Apples mobile produkter.

 

Når du har en wallet er du klar til at købe Bitcoins – og dermed klar til at modtage Bitcoins.

 

Du har mulighed for at købe Bitcoins flere steder. Den hurtigste løsning er at købe fra en hjemmeside, der sælger dem. Der er flere af slagsen, selv i Danmark. Led efter en side med en god kurs og med hurtig overførsel.

 

Alternativt kan du også købe privat. Der er flere, der køber og sælger Bitcoins privat. Hvis du til gengæld har planer om et større køb, kan du oprette dig hos en børs for kryptovalutaer.

 

Sådan overfører du Bitcoins

 

Efter dit køb skal du have dine Bitcoins overført. Når du har din wallet åben, får du angivet en Bitcoin adresse. Denne adresse kan bruges så mange gange, som du ønsker, men din wallet vil ofte forny adressen hver gang du har lavet en ny transaktion. Sørg altid for at oplyse den korrekte Bitcoin adresse, når du skal modtage.

 

Når du køber med Bitcoins, skal du selv overføre valutaen til andre. Det gør du i din wallet. Du kan ofte scanne en kode, hvilket er nemt, men nogle gange får du brug for selv at skrive en adresse ned, når du afsender. Igen nemt: Men dobbelttjek for at sikre dig, at alt er korrekt.

 

Hvor kan man bruge Bitcoins?

 

Det afhænger meget af den enkelte hjemmeside. Bitcoin er forholdsvis udbredt på nettet, særligt i internationale webshops. Mange investeringssider og online spillesider tager fx også imod betaling i Bitcoins.

 

For at få et klart svar er du nødt til at tjekke betalingsmulighederne på det site, som du gerne vil købe fra. Hvis en shop tager imod Bitcoins, er det som regel ret tydeligt angivet.

 

Udenfor den virtuelle verden, er der også flere fysiske butikker og spisesteder der tager imod Bitcoins. Særligt i de store byer. Det skader aldrig at spørge, så når først du har erhvervet dig nogle Bitcoins, kan du sagtens finde steder at bruge dem som betalingsmiddel.

Leave a Reply