Hvordan finder man den rigtige parterapeut?

Parterapi har vist sig at være en succes for mange par. Derfor er der også hele tiden nye par, der leder efter en parterapeut. Men hvordan finder man den helt rette, og hvad går parterapi egentlig ud på? Du får en introduktion her – og du får samtidig et par tips, så du og din partner kan finde den helt rette person til at vejlede jer.

Find en terapeut i nærheden

Der er umiddelbart flere par, der leder efter parterapi, end der egentlig er parterapeuter til rådighed. I hvert fald når vi måler på hele landet: For de fleste parterapeuter befinder sig netop i de større danske byer.

Hvis du og din partner bor i København, så har I gode muligheder for at finde vejledning. For eksempel ved at kontakte en dygtig parterapeut på Frederiksberg som har referencerne i orden. Hvis I bor lidt uden for storbyen, betaler det sig ofte at køre ind og få terapi alligevel.

Der er også gode muligheder for at finde en parterapeut i byer som Aarhus, Odense og Aalborg. Generelt kan I finde terapi i alle de større byer. Problemet er mere, hvis I bor på landet, hvor det selvfølgelig er en del sværere. For optimalt set er det jo bedst at finde en parterapeut i nærheden, så det er nemt at komme i gang.

Den gode nyhed er dog, at der også er mange terapeuter, som tilbyder at sessionerne kan foregå via videochat – for eksempel igennem Skype. Dog er det smart at lave en klar beslutning fra start om, hvorvidt I ønsker sessioner med fysisk møde, eller om det er fint med videosamtaler. Nogle gange er der også terapeuter, som tilbyder online kurser, hvor du og din partner får tips og gode råd tilsendt via mail, eller hvor der simpelthen bare er hjælpsomme artikler der kan være nyttige.

Sådan karakteriseres en god parterapeut

Kig først efter parterapeuter i nærheden. Og hvis der er flere af slagsen, så se nærmere på hver enkelt for at finde ud af, hvad de kan tilbyde. Der er nogle ting, som kendetegner en god terapeut, og det handler jo i høj grad om at vælge den rette.

Vælg helst en parterapeut, som har erfaring og som har gode referencer. Tag et kig på terapeutens hjemmeside og se hvordan vedkommende beskriver sine ydelser. Hvis der er fokus på kommunikation og på at løse problemer, så er det en god start. Kommunikation er altid det vigtigste.

Det er yderligere plusser, hvis parterapeuten kender til personlig udvikling og desuden har erfaring med både maskulinitet og femininitet. Begge dele indgår jo i et forhold. Mange parterapeuter specialiserer sig ikke udelukkende med parterapi, men også med andre former for terapi. De kan både være relaterede eller ikke-relaterede. Men der er bestemt intet dårligt i at finde en terapeut, der har kompetencer, som rækker bredt. Ofte er der egentlig bare en fordel.

Jo flere informationer, der er til rådighed på hjemmesiden, jo bedre er det. Men derfor kan det stadig være smart at ringe til terapeuten og høre mere. Det kan give et indtryk, og det er et vigtigt første skridt, som kan være startskuddet til at løse problemerne i parforholdet.

Generelt om parterapi

Parterapi kan både være en hjælp til at få styr på problemerne i et parforhold. Sådan er det for mange: De søger efter en terapeut, der kan hjælpe med at redde forholdet. Men parterapi behøver bestemt ikke at være en “sidste udvej”. 

hvad er parterapi? Det er en kommunikativ løsning, der kan hjælpe alle par, som er seriøse omkring at bevare et godt forhold, eller som bare gerne vil godt videre. Alle par kan søge om terapi, for samtalerne kan handle om præcis de ting, som I har brug for. Og en dygtig parterapeut kan altid hjælpe med at føre en konstruktiv dialog – samt komme med praktiske tips der kan bruges i forholdet.

Frygt ikke parterapi: Det er nemt at komme i gang

Det kan lyde som et stort skridt at skulle starte til parterapi. Ikke alle par er vilde med idéen fra start. Nogle gange er det den ene person, der ønsker at starte, mens den anden måske er mere tvivlsom omkring konceptet. Men det er fuldt ud forståeligt. Desuden kan det virke svært at skulle føre en dialog om ting, der ellers i mange henseender anses som private.

Husk dog på at parterapi er til for at hjælpe, og at det rent faktisk har hjulpet for rigtigt mange par. Så selvom det kan virke som en stor ændring at begynde at arbejde aktivt på forholdet, og selvom det måske kan være grænseoverskridende at tale med en ny person om noget så intimt som jeres forhold, vil I hurtigt indse, at det slet ikke er så slemt. En dygtig parterapeut er forstående og lyttende – ikke dømmende. Under parterapi vil en god terapeut aldrig holde med den ene over den anden. Fokusset ligger altid på at løse problemerne og på at sikre en god oplevelse for alle involverede parter. Mange par oplever, at de efter den første session er mere sikre omkring konceptet, og at der skabes en vis åbenhed.

Leave a Reply